Gå til indhold

Visum til Kina

Regler for visumfri indrejse og visumkrav til Kina - ophold, transit og vigtige kontakt oplysninger

Det Kinesiske udenrigsministerium har oplyst, at rejsende med dansk pas fra den 30. november 2024 til den 31. december 2026 kan rejse ind i Kina uden visum for ophold i op til 30 dage gældende for turist-, forretnings- og familiebesøg og for gennemrejse. De nye indrejseregler omfatter alle danske statsborgere med almindeligt dansk pas, inkl. Grønland og Færøerne. For yderligere oplysninger henvises til den kinesiske ambassade i Danmarks hjemmeside. Du bør dog altid dobbelttjekke med Kinas ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse til og fra Kina, uanset oplysningerne her på siden.

Du kan læse generelle informationer om f.eks. pas og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Det er ikke tilladt at overskride den tilladte opholdsperiode i Kina (overstay). Overtrædelse kan medføre bøder, deportation, indrejseforbud og i alvorlige tilfælde fængsling. Rejsende anbefales derfor at sikre, at visum og opholdstilladelse er gyldige under hele opholdet, og at eventuel fornyelse sker i god tid.

Bemærk! Ved spørgsmål om visum til Kina henvises til den kinesiske ambassade i Danmark, det kinesiske visumcenter i Danmark eller immigrationsmyndighederne i Kina.

Det kinesiske National Immigration Administration kan kontaktes på: +8612367 (engelsk hotline).

Den kinesiske ambassade i Danmark kan kontaktes på: [email protected]

Det kinesiske visumcenter kan kontaktes på: [email protected]