Legalisering
Vær venligst opmærksom på, at Kina ikke anerkender Apostille-påtegninger direkte, hvorfor dokumenter skal påtegnes af den kinesiske ambassade i Danmark inden det kan bruges i Kina.
Eksempler på dokumenter, der skal legaliseres, kan være:
- Bopælsattester
- Civilstandserklæringer
- Vielsesattester
- Skilsmissepapirer
- Straffeattester
Bemærk venligst, at alle dokumenter skal være originale og være påsat en fysisk/våd underskrift fra den udstedende offentlige myndighed.
Sådan gør du:
Danske dokumenter legaliseres af Udenrigsministeriets Legaliseringskontor i København. Du finder adresse og åbningstider her.
Derefter skal dokumentet legaliseres af den kinesiske ambassade i København, da ambassaden legaliserer udenrigsministeriets underskrift. Du kan finde den kinesiske ambassades adresse og åbningstider her.
Særlige regler vedrørende legalisering af dokumenter til brug i Hong Kong og Macao:
Vær opmærksom på at Hong Kong og Macao er en del af Apostille-aftalen. Hong Kong-myndighederne accepterer derfor dokumenter som er Apostille påtegnet af det danske udenrigsministerium.
På udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om legalisering af forskellige typer af danske dokumenter i menuen til venstre her.