Hvis du mister dit pas
Generel information
Skulle uheldet være ude, og du mister dit pas i Kina, skal du først og fremmest henvende dig til en politistation i nærheden af, hvor du har mistet passet og få udstedt en politirapport.
Alle ansøgere (også børn og ældre uanset alder) skal herefter møde personligt op på en af de danske repræsentationer.
Sådan gør du:
Følgende skal medbringes til den nærmeste danske repræsentation:
-
Kopi af politianmeldelsen (2 stk).
-
Billede-legitimation, evt. kopi af pas eller kørekort (2 stk).
-
Formular til pasansøgning (2 stk.) Download formularen her.
-
2 stk. pasfoto (35mm x 45mm - farve eller sort/hvid).
Se eksempler på de nye fotoregler her.
Se listen over gebyrer her.
Tips:
Provisoriske pas kan udstedes samme dag.
Særlige regler:
Du kan ikke rejse ud af Kina på nødpasset uden, at du har fået udstedt et udrejsevisum af de kinesiske myndigheder. De danske repræsentationer i Kina kan henvise dig til det nærmeste "entry/exit Bureau", men du skal være klar over, at det kan tage 3-5 dage at få udstedt et udrejsevisum, og det derfor kan være nødvendigt at få ændret din flybillet.