Gå til indhold

Det Kongelige Danske Generalkonsulat i Guangzhou

Velkommen til Det danske Generalkonsulat i Guangzhou, en af Danmarks officielle diplomatiske repræsentationer i Kina.

Generalkonsulatet arbejder for Danmark og danske interesser i det sydlige Kina - et område, som dækker Guangdong, Pearl River-deltaet samt Fujian, Guizhou, Guangxi, Yunnan og Hainan – og som er hjemsted for mere end 300 millioner indbyggere.

Sammen med Det Danske Eksportråd i Kina har Generalkonsulatet igennem mere end 25 år målrettet arbejdet for at fremme danske tjenesteydelser og handelsaktiviteter især indenfor miljø & vand, landbrug & fødevarer og sundhed.

Vores konsulære afdeling yder konsulær bistand til danske statsborgere i Det sydlige Kina, Hongkong og Macao, bl.a. med udstedelse af danske pas og tilbud om hjælp i nødstilfælde. Vi fungerer også som Visa Hub for Kina, Hongkong og Macao samt Japan for rejsende til Danmark, Grønland og Færøerne.

Den 22. februar 2023 i forbindelse med 25-året for Danmarks officielle diplomatiske tilstedeværelse i Guangzhou indviede Generalkonsulatet officielt sine nye kontorfaciliteter på Haizhu square ved Pearl River. Herfra vil Generalkonsulatet også i fremtiden arbejde for Danmarks interesser. 

Kontakt

Indholdsansvarlig
Generalkonsul Søren Bindesbøll
E-post: [email protected]
Telefon: +86 (20) 2829 7300