Gå til indhold

Brevstemmeafgivning i udlandet til valg i Grønland

Tirsdag den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Langstinget) i Grønland. Endvidere er der kommunal-, bygdebestyrelses- og menighedsrepræsentationsvalg i Grønland tirsdag den 1. april 2025. 

Vælgere kan allerede nu brevstemme til valgene.

Tirsdag den 11. marts 2025 er der valg til Inatsisartut (Langstinget) i Grønland. Endvidere er der kommunal-, bygdebestyrelses- og menighedsrepræsentationsvalg i Grønland tirsdag den 1. april 2025. 

Vælgere kan allerede nu brevstemme til valgene. 

Valgret

Du skal opfylde følgende betingelser for at have valgret til valg i Grønland: 

  • Du skal boet i Grønland i mindst seks måneder
  • Du skal fortsat været bosat i Grønland 
  • Du skal være optaget på en valgliste
  • Derudover skal du have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til Inatsisartut (Landstinget) i Grønland. 

Såfremt du bosætter dig uden for Grønland, mister du din valgret og slettes fra valglisten. 

Særlige grupper kan dog beholde valgretten 

Studerende, patienter, folketingsmedlemmer og repræsentanter for Grønlands Selvstyre samt personer, der kan sidestilles hermed, kan beholde deres valgret. Det samme gælder deres ægtefæller og samlevende. 

Det er dog en betingelse, at bosættelsen uden for Grønland er midlertidig, og at du forud for din fraflytning har boet i Grønland i en sammenhængende periode på mindst to år. Det er desuden en betingelse, at du selv sørger for at blive optaget på valglisten i den kommune i Grønland, hvor du senest har været tilmeldt folkeregisteret.

Du kan læse mere her

Sådan brevstemmer du

Hvis du opholder dig i udlandet, kan du brevstemme på enhver dansk eller grønlandsk repræsentation i det land, hvor du opholder dig . 

Kontakt venligst den repræsentation, hvor du ønsker at stemme, for at aftale tidspunktet for dit personlige fremmøde. Her finder du kontaktoplysningerne til repræsentationer i Kina og Mongoliet.

Vælgere i Hongkong bedes venligst kontakte Sømandskirken på tlf. (HK +852) 94908562 eller (HK+852) 9199 1025 for at aftale tidspunktet for dit personlige fremmøde.

Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

Stem før den 20. februar 2025, for at være sikker på, at din stemme til Inatsisartut-valget kommer frem til tiden. 

Du har lidt længere tid til at stemme til de lokale valg, idet du kan stemme indtil den 10. marts 2025 og stadig være sikker på, at din stemme tæller.