Spring til indhold

Landefakta Kina

Her kan du læse om Kinas geografiske, demografiske, økonomiske og indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Folkerepublikken Kina - bedre kendt under dets uformelle navn Kina - blev etableret i 1949 og er inddelt i 22 provinser, fem autonome regioner, fire provinskommuner, to særlige administrative regioner og er arealmæssigt det fjerdestørste land i verden. Kina har en befolkning på mere end 1,4 milliarder mennesker, svarende til ca. en femtedel af jordens befolkning og er verdens mest folkerige nation.

Kinas Kommunistiske Parti etablerede i 1949 Folkerepublikken Kina. Siden etableringen af Folkerepublikken har Kinas Kommunistiske Parti styret landets politiske retning, mens den kinesiske regering er ansvarlig for den daglige ledelse af landet.

Den kinesiske regering rapporterer til den Kinesiske Folkekongres (National People's Congress). Størstedelen af medlemmerne af den Kinesiske Folkekongres er også medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti. Den Kinesiske Folkekongres er ikke direkte valgt af den kinesiske befolkning.

Kommunististpartiets magt i Kina er forankret i Kinas forfatning, hvori der står at Folkerepublikken bygger på socialisme med kinesiske karakteristika, under ledelse og vejledning af Kinas Kommunistiske Parti.

I dag ledes Kinas Kommunistiske Parti af generalsekretær Xi Jinping, der samtidig er præsident for Folkerepublikken Kina.

Kina er i dag verdens anden største økonomi og spiller derfor en nøglerolle i globale økonomi.

Den kinesiske økonomi har siden 1978 gennemgået en omstrukturering fra en statsstyret planøkonomi til en blandet økonomi, hvor markedskræfterne har fået et stort råderum.

Økonomiske reformproceser har gradvist reduceret andelen af statsejede virksomheder og givet det private erhvervsliv friere spillerum, og der er i høj grad blevet åbnet op for store udenlandske investeringer.

Investeringer i infrastruktur, produktionsapparat og byggesektor samt integration i verdensøkonomien i form af stærkt stigende udenrigshandel og
udenlandske direkte investeringer har spillet en afgørende rolle i landets vedvarende høje økonomiske vækst.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Danmark-Kina

Danmark-Kina
Danmark indgik i oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Politisk dialog, forskning, innovation og uddannelsessamarbejde samt samarbejde inden for klima, energi og miljø er blandt hovedprioriteterne i dette samarbejde, som har gennemgået en kraftig udvidelse de senere år på alle myndighedsniveauer.
I maj 2012 lancerede den danske regering sin vækstmarkedsstrategi med et styrket fokus på Kina. Strategien prioriterer handelsområder, hvor Danmark har specielle kompetencer eller en konkurrencemæssig fordel, såsom: urbanisering, vand- og miljøløsninger, energi og klima, landbrug og fødevarer, lægemidler, sundhed- og velfærdsteknologi, uddannelse og shipping.

Siden er det dansk-kinesiske samarbejde styrket, og i foråret 2014 var Kina vært for danmarkshistoriens største statsbesøg med deltagelse af Regentparret, danske ministre og en stor erhvervsdelegation. Derudover besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt Kina i sensommeren 2014. I 2020 fejrer Danmark markerer 70 år med diplomatiske relationer med Kina.

Geografi og Demografi

GEOGRAFI
Hovedstad:
Beijing med 21 mio. indbyggere: iflg. 2013 folketælling
Areal: 9.597.000 km2: CIA World Factbook
Indbyggertal: 2013: 1,36 mia. eksklusiv: Hong Kong, Macao og Taiwan (1,38 mia. inkl.): World Bank
Befolkningsvækst: Gennemsnitlig pr. år i perioden 2004-2013: 0,52 % (World Bank)
Befolkningsammensætning: Kina består af 56 forskellige officielle etniske grupper:
Han (91,5%), zhuang (1,28%), manchu (0,84%), hui (0,77%), miao (0,71%), uighur (0,66%), tuchia (0,63%), yi (0,61%), mongoler (0,46%), tibetanere (0.42%), bouyei (0,23%), dong (0,23%), yao (0,18%), koreanere (0,15%), bai (0,15%), hani (0,11%), kazak (0,1%), li (0,1%) dai (0,09%), samt øvrige (0,78%) (2010 tælling)
Sprog: Officielt sprog: Mandarin-kinesisk (putonghua), der er undervisningssproget på alle skoler i Kina og kommer nærmest den udtale, der benyttes i Beijing. Blandt andre dialekter er de mest udbredte cantonesisk (yue), shanghainesisk (wu) samt hakka.
Dertil kommer de etniske minoriteters sprog, herunder tibetansk og mongolsk.
Religion: Ingen officiel religion. De fem største tilladte religioner er buddhisme, taoisme, islam, katolicisme (dog uden officiel tilknytning til Pavestaten) og protestantisme.
Tidsforskel: +6/+7 timer ift. Danmark ved hhv. dansk sommer- og vintertid (normaltid)

Økonomi

Økonomisk situation 
Kina har gennemført betydelige økonomiske reformer siden 1978, og blev optaget i verdenshandelsorganisationen (WTO) i 2001. Kina har i de seneste årtier gennemgået en hastig økonomisk udvikling med gennemsnitlige årlige vækstrater på cirka 10 pct., og i dag er Kina verdens næststørste økonomi. I takt med Kinas enorme udvikling er den gennemsnitlige købekraft vokset markant, og flere hundrede mio. mennesker løftet ud af fattigdom. Investeringer i infrastruktur, produktionsapparat og byggesektor samt integration i verdensøkonomien i form af en stærkt stigende udenrigshandel og udenlandske direkte investeringer har spillet en betydelig rolle i udviklingen af kinesisk økonomi. Udviklingen har dog også medført miljømæssige konsekvenser og en stigende ulighed i det kinesiske samfund. Vækst og velstand er geografisk meget ulige fordelt i Kina. Kystregioner og metropoler nærmer sig højindkomststatus, mens det øvrige Kina er langt bag efter. Samtidig står Kina foran en stor opgave med at få genoprettet miljøet.

Kinas økonomiske udvikling frem mod 2030 er i sagens natur præget af en vis usikkerhed. De fleste prognoser peger på en gradvist reduceret vækst i de kommende 10-20 år fra de nuværende officielle 6-7 pct. til 3-4 pct. om året. Uden større strukturelle reformer vil denne vækst dog ikke være holdbar på længere sigt. For at opretholde væksten og undgå stagnation, skal Kina i de kommende år takle store udfordringer. Heriblandt skal blandt andet produktivitetsvæksten øges og ny teknologi indføres, virksomheder og den offentlige sektor indrettes til en faldende arbejdsstyrke og en stigende forsørgerbyrde, og privatforbruget øges for at kompensere for lavere vækst i investeringer.


 

Politik

Indenrigspolitisk situation

Ny politisk ledelse i 2012/2013
Kina har i de sidste årtier gradvist udviklet sig fra en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system i retning af en mere liberal markedsøkonomi med en væsentligt øget økonomisk - men også tiltagende social frihed - for den enkelte borger. Politisk er det kinesiske kommunistpartis (KKP) magtmonopol opretholdt, og egentlig opposition hertil accepteres ikke.

Kina gennemgik i 2012/2013 en overgang til en ny ledelse med den 12. Nationale Folkekongres i marts 2013 og den 18. Partikongres i november 2012, hvor såvel regeringens top som kommunistpartiets ledelse blev planmæssigt udskiftet. Syv personer trådte ud af den absolutte magttop, Politbureauets Stående Komité, som følge af alder; to blev siddende (Xi Jinping og Li Keqiang), mens fem nye kom ind. Den Stående Komité blev således reduceret fra ni til syv medlemmer.
Den nuværende sammensætning af den Stående Komité gør, at man i 2017 igen ventes at se en stor lederudskiftning, mens præsident Xi og premierminister Li vil blive. Den 18. Partikongres så også en betydelig udskiftning i den resterende del af Politbureauet. Det nye Politbureau, officielt den 18. Centralkomités Politbureau, består af i alt 25 medlemmer, inkl. dets Stående Komités medlemmer.
Lederskiftet i Kina blev endeligt fuldendt i forbindelse med den 12. Nationale Folkekongres i marts 2013, hvor Xi Jinping officielt overtog embedet som Kinas præsident efter Hu Jintao, mens Li Yuanchao blev udpeget som vicepræsident. Li Keqiang blev den 15. marts 2013 udnævnt som ny premierminister efter Wen Jiabao. Li Keqiang står dermed officielt i spidsen for Statsrådet, Kinas regering.

Kinesiske femårsplaner
Kinas 12. femårsplan gældende for 2011-2015 blev vedtaget i forbindelse med Kinas Nationale Folkekongres i marts 2011. Planen har stor strategisk betydning, idet den tackler nogle fundamentale og strukturelle problemer i den kinesiske økonomi. Fokus i planen er bl.a. på styrkelse af indenlandsk forbrug, modernisering af landbrugssektoren, balanceret regional udvikling, forbedring af befolkningens levestandard og styrkelse af den industrielle sektor i Kina samt udviklingen af nye strategiske industrier.  
I takt med den hastige økonomiske udvikling og stigende ulighed er korruption blevet et stort og stigende problem, hvis bekæmpelse den kinesiske ledelse har gjort til en politisk prioritet. Enkeltpersoner straffes i stigende grad for deres medvirken til korruption.

Udviklingen på retsområdet
I 2007 genoptog den kinesiske højesteret sin hidtidige praksis med at gennemgå alle idømmelser af dødsstraf, hvilket ifølge iagttagere har haft en konkret betydning i kraft af færre sager, der medfører dødsstraf. Ytrings- og pressefriheden er fortsat begrænset, og censur af traditionelle og sociale medier er udbredt ligesom visse udenlandske hjemmesider blokers, eks. Google og Facebook. Med mere end 513 millioner internetbrugere er internettet dog en meget anvendt platform for et stadigt mere vibrerende, aktivt og udviklende civilsamfund. Der føres dog streng kontrol hermed og sanktioner pålægges personer, der anvender internettet til politisk opposition.
EU fører en løbende menneskerettighedsdialog med Kina, og fra dansk side ydes konkret støtte til projekter vedrørende retsreformer, migrantarbejderes rettigheder, miljørettigheder og undersøgende journalistik.

Udenrigspolitisk situation
Kina giver internationalt og regionalt samarbejde øget prioritet og udfylder stadig mere selvsikkert rollen som økonomisk og politisk stormagt på regionalt og globalt plan. Kina søger aktivt at fremme en multilateral verdensorden og styrke sine strategiske relationer til andre aktører. Kinas deltagelse i fredsbevarende operationer i Asien, Afrika og Caribien, landets nøglerolle i de nu nedlagte sekspartsforhandlinger om Nordkoreas atomvåbenprogram og dets økonomiske og humanitære bistand til en række udviklingslande, herunder særligt i Afrika, vidner om en aktiv udenrigspolitik.

De politiske relationer mellem EU og Kina er de seneste ti år blevet stadig tættere med årlige topmøder. Arbejdet med videreudviklingen af et Strategisk Partnerskab mellem Kina og EU, vidner om parternes ønske om at styrke forholdet yderligere, hvilket også blev understreget i forbindelse med seneste EU-Kina topmøde november 2013. EU er i dag Kinas største samhandelspartner, og Kina er EU’s næststørste samhandelspartner.

Kinas forbindelser til USA bliver også stadigt tættere omend præget af spændinger, som bl.a. er afledt af mistillid på det militære område samt et stort kinesisk handelsoverskud over for USA. Kinas forhold til Taiwan har i en årrække været anspændt. Valget af Kuomintang-partiets Ma Ying-jeou til Taiwans præsident i 2008 har givet anledning til fornyede tilnærmelser mellem Kina og Taiwan; der er blandt andet etableret direkte fly- og postforbindelser mellem Kina og Taiwan. I august 2010 indgik Kina og Taiwan en omfattende økonomisk samarbejdsaftale (ECFA). En tilbagegang for Kuomintang i slutningen 2014 sætter dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne udvikling vil fortsætte. Danmark anerkender - sammen med det øvrige EU - princippet om ét Kina.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Indholdsansvarlig:

Bent Graff
Counsellor, Team Leader Foreign & Domestic Affairs
Email: bengra@um.dk