Spring til indhold

Praktikant i Kina

Har du lyst til på tætteste hold at få indsigt i Danmarks udenrigs-, forsvars- og økonomisk politik? Lyder seks spændede måneder i Kina med fokus på grøn diplomati, fødevarer, sundhed, design eller presse og kultur som noget for dig? Så er du måske vores kommende praktikant på Danmarks Trade Council i Taipei, generalkonsulatet i Shanghai, Guangzhou eller Chongqing -  eller på Danmarks største ambassade i Beijing. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 4. marts. 2020

Vi søger et nyt hold ambitiøse og nysgerrige praktikanter med interesse i at være en del af det danske diplomatiske og økonomiske engagement i Kina. Du vil på tætteste hold få indsigt Danmarks udenrigs-, forsvars- og økonomisk politik og ikke mindst i Kinas udvikling som global stormagt. Herudover vil du bidrage til at løse opgaver for det team, som du tilknyttes indenfor fødevarer, sundhed, design, innovation eller presse og kultur.

FORVENTNINGER TIL DIG SOM PRAKTIKANT
Du kan søge en stilling som praktikant, hvis du som studerende er i gang med en relevant videregående uddannelse og har en bachelorgrad. Ligeledes er gode engelskkundskaber en forudsætning. Det er yderligere et krav, at du ikke tidligere har været i praktik hos Udenrigsministeriet.

PRAKTISK INFORMATION GÆLDENDE FOR ALLE PRAKTIKSTILLINGER
Der er mulighed for at søge på flere missioner afhængig af dine interesser og fagområde. På den måde vil du kunne finde den helt rigtige stilling, der matcher netop dine kompetencer og ønsker. Søger du flere stillinger, skal du lave en prioriteringsliste, hvor det TYDELIGT fremgår, hvilken stilling du prioriterer højest, næst-højest etc.

PRAKTIKVILKÅR
Der er tale om ulønnet praktik. Ved konkrete dokumenterede udgifter (heriblandt husleje, visum, flybilletter, vaccine og forsikring) refunderes op til 3500 DKK om måneden. Du vil som praktikant selv skulle ansøge om og betale for et visum, og du er selv forpligtet til at overholde opholdslandets exit og entry regler herfor.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfrist er onsdag den 4. marts 2020 for praktikhold fra den 1. august 2020 til den 31. januar 2021.

ANSØGNING SENDES TIL
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning sammen med dit CV og fornødne bilag per e-mail. Ansøgningen kan fremsendes på enten dansk eller engelsk. Ansøgningen bedes fremsendes i ét samlet dokument, hvor den ansøgte stilling tydeligt fremgår. Hvis flere stillinger ansøges skal en prioriteringsliste ligeledes fremgå. Alle ansøgninger, på tværs af alle repræsentationer i Kina, sendes til:

Embassy of Denmark
1 Dong Wu Jie, San Li Tun
Beijing 100600
People's Republic of China

E-mail: bjsambhrchina@um.dk.