Spring til indhold

 Indrejse til Tibet

Der gælder særlige forhold ved indrejse i Tibet 

Generelt
Store dele af Tibet har været delvist eller helt lukket for udenlandske turister siden 1950, medmindre man har indhentet særlige tilladelser, og mange områder i Tibet Autonomous Region (TAR), er stadig lukkede. Man kan normalt ikke rejse ind i disse områder, medmindre man har opnået særlige, supplerende tilladelser. Fra den 25. juni 2008 har Tibet igen været åben for udenlandske rejsende med nedenstående nye regler og ændringer.

Om indrejse
Alle udlændinge skal have en særlig tilladelse til at rejse ind i Tibet, TAR, og de korrekte tilladelser skal indhentes forinden afrejsen til Lhasa. Man kan hverken købe fly- eller togbilletter, før man har den fornødne tilladelse.

Almindeligvis indhentes en tilladelse ved at kontakte et kinesisk eller dansk rejsebureau, der sørger for rejsearrangementet og tilladelserne.

Reglerne for indrejse til Tibet ændres ofte, så rejsende bør rådføre sig med rejsebureauer, som specialiserer sig i Tibet, eksempelvis, men ikke udelukkende http://www.tibettravel.org/ 
for mere information.