Spring til indhold

Blå himmel over Beijing: Danske vækstrådgivere gør en forskel i Kina

09.07.2018  09:34

Første del af sommerserie: Fire  vækstrådgivere fortælle om resultaterne af myndighedssamarbejder på områder som miljø, landbrug, sundhed og fødevarer

Blå himmel over Beijing

Der er blevet flere dage med smukke blå himler over den kinesiske hovedstad Beijing, der tidligere mest har været kendt for sin skyhøje forurening. Og Danmark kan tage en del af æren for, at udviklingen har vendt. Danmarks deling af viden på miljøfeltet har nemlig været en medvirkende årsag til, at Beijing i løbet af de seneste tre år er lykkedes med at reduceret luftforureningen i byen med 35 procent.

Hør Mads Terkelsen, vækstrådgiver for miljø, fortælle om samarbejdet med kinesiske myndigheder:

 

Det er samarbejdet med Den Kongelige Danske Ambassade i Beijing og seminarer og træningsforløb om luftforurening i Danmark, der har hjulpet myndighederne i Beijing med at beslutte hvilke tiltag, der var nødvendige på området. Det siger Mao Boyang, der er projektansvarlig hos Beijing Municipal Environmental Protection Bureau.

Og samarbejdet slutter ikke med bekæmpelse af luftforurening. Ambassadens Green Team arbejder også på at hjælpe de kinesiske myndigheder med at reducere forurening på det næste store område, der handler om vandforurening.

Danmark og Kina fejrer i år ti-året for Det Strategiske Partnerskab mellem Kina og Danmark. Et partnerskab der reelt er et myndighedssarbejde og som gør projekter som ovenstående muligt.