Spring til indhold

Det danske generalkonsulat i Shanghai søger en visummedarbejder

Stilling: Visummedarbejder

Type: Fuldtidsstilling (lokaltansat)

Startdato: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: 22. juli 2018

Ansættelsessted: Det danske generalkonsulat i Shanghai

Det danske generalkonsulat søger en energisk og systematisk person som visum- og konsulær medarbejder med ansættelse snarest muligt.

Der er tale om en stilling på en af Danmarks mest spændende arbejdspladser og du vil blive en del af et travlt miljø, hvor din grundighed i den enkelte sag kombineres med din interesse for at fremme danske interesser i Kina og hvor dit arbejde gør en forskel, hver dag.

Der er tale om en stilling som lokalt ansat og på betingelser for lokalt ansatte danskere på konsulatet.

Stillingsbeskrivelse

Du vil blive en del af en meget travl afdeling, hvis arbejde primært består i at håndtere visumansøgninger fra kinesiske borgere, der skal til Schengen. Efterspørgslen vokser støt og der er stor fokus på vores arbejde fra både danske og kinesiske myndigheder, erhvervslivet og turismebranchen. Dit job vil være at håndtere sagerne på en service-minded facon, mens du samtidig udviser forståelse for de regler, som Danmark er bundet af i Schengensamarbejdet. Du vil være i løbende dialog med danske og kinesiske myndigheder i arbejdet.

Arbejdet omfatter vigtige kontrolfunktioner i forbindelse med visumudstedelse og du skal udvise forståelse for og evnen til at gå i dybden med sager og udvise stor grundighed og ansvarlighed i dit arbejde.

Du skal udvise god dømmekraft, effektivitet og kunne levere på et højt service niveau, som repræsenterer og forstærker Danmarks i forvejen gode omdømme i Kina.

Du vil også assistere danskere i Kina med alt lige fra pasansøgninger til mere komplicerede sager, så du skal være robust og kunne bevare overblikket i pressede situationer.

Kvalifikationer

 Vi søer en holdspiller der leverer et høt kvalitetsniveau, effektivitet og detailbevidsthed.

 Relevant videregående uddannelse eller tilsvarende relevant arbejdserfaring

 Gode sprogkundskaber: flydende dansk og engelsk, kinesisk vil væe en stor fordel.

 Detailbevidsthed i den enkelte sag kombineret med evnen til at se visumopgaverne som en vigtig del af arbejdet med at præsentere Danmark som et attraktivt land

 Kendskab til Kina er en stor fordel

 Lysten til at arbejde påtvæs af kulturer

 Robust og kunne hådtere pressede situationer med et smil og påkompetent vis

 Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og tid samt villig til at yde en ekstra indsats i spidsbelastningsperioder

Om visum- og konsulærafdelingen

Visumafdelingen udsteder ca. 16.000 visa om året til kinesere, der skal til Danmark og Schengen. En stor del af visumansøgningerne falder i sommerhalvåret og det er derfor årets travleste periode. Vi har både nordiske og kinesiske medarbejdere til visumudstedelsen og til at assistere danskere i Kina.

Af assistance til danskere kan nævnes:

 Pasansøning

 Legalisering og verificering af civilretslige dokumenter

 Rågivning i forbindelse med hospitalisering, fægsling mv.

 Kriseberedskab

Sammen står vi stærkere

På det danske generalkonsulat løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når der er behov for det. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på lokale ansættelsesvilkår. Den valgte kandidat skal gennemgå en sikkerhedsgodkendelse inden tiltrædelse.

Er det noget for dig?

Lyder jobbet interessant, så send dit CV og motiverede ansøgning inkl. relevante dokumenter, referencer, anbefalinger og foto senest 22. juli 2018 til bjsambhrchina@um.dk. Du bedes venligst notere "Visummedarbejder Shanghai" samt dit navn i emnefeltet.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Vicekonsul Tom Meyer Jensen på tomeje@um.dk eller tlf.: +86 21 8025 0612

Det danske generalkonsulat fremhæver lige muligheder for alle og byder ansøgninger fra kvalificerede personer velkommen uanset race, køn, religion eller handikap.