Spring til indhold

Spørgsmål og svar om Kina

Den danske ambassade i Beijing modtager løbende henvendelser fra privatpersoner og skoleklasser om Kina og Kinas udvikling. Vi er rigtig glade for interessen og bringer derfor her et udsnit af de spørgsmål, vi har modtaget og vores svar på dem. Vi håber, at andre dermed også kan få glæde af dem. Vi gør opmærksom på, at der er tale om korte orienterende svar til store spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

1. Hvad betyder Kinas udvikling for miljøet i Kina? Miljøet i verden? 

Kinas mange indbyggere øger i disse år deres forbrug, og det har selvfølgelig stor virkning på miljøet. Samtidig producerer Kina i stor stil til bl.a. markederne i både EU og USA. Kinas energiforbrug er stort og derfor er der i Kina også et stort behov for vedvarende energi og energieffektivisering. Det er den kinesiske regering opmærksom på, ligesom den er bevidst om de meget store omkostninger, der er ved at skulle rydde op efter miljøforurening. Dansk teknologi spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på at finde løsninger. For eksempel er danske vindmøller meget populære i Kina!

2. Hvor kan man finde informationer om Beijing?

Vi kan anbefale at se nærmere på denne hjemmeside: http://www.ebeijing.gov.cn
Hjemmesiden er den officielle hjemmeside for Beijing og her man kan finde svar på de spørgsmål, man måtte have om Beijing. F.eks. kan man se, hvor mange turister der ankommer til Beijing, samt hvilke seværdigheder der er mest populære. I kan også læse om det politiske system i Beijing, samt hvordan byen er organiseret i forhold til resten af Kina.

I august 2008 var Beijing vært for OL. I den forbindelse har arrangørerne af OL oprettet en servicehjemmeside for de mange besøgende, der vil komme til Beijing. Se siden her: http://en.beijing2008.cn

3. Hvad betyder Kinas eksplosive udvikling for Kinas regering? Kinas befolkning? Kina som helhed? Andre lande? Hvad siger/mener Kinas regering og Kinas befolkning om deres enorme udvikling?

Kina har gennemgået omfattende økonomiske reformer siden 1978. Samtidig har Kina åbnet sig for omverdenen og er nu en vigtig del af verdensøkonomien og spiller en stadig større rolle i f.eks. de Forenede Nationer (FN). På den måde kan man som tidligere nævnt sige, at vi er blevet mere afhængige af hinanden. Tilmed har den kinesiske regering en enorm opgave i at sikre udviklingen internt i Kina. Dette stiller naturligvis krav til regeringen om at være ansvarlig, effektiv og lydhør over for borgernes behov. I øjeblikket ser vi en skæv udvikling mellem land/by og øst/vest i Kina. Der er stadig store områder i Kina, som endnu ikke har fået del i den øgede velfærd, som er tydelig i de store byer på Kinas østkyst. Det er noget den kinesiske regering forsøger at rette op på, ikke mindst for at sikre en fortsat acceptabel økonomisk udvikling og for at opretholde den sociale stabilitet i landet.
Spørger man kineserne selv om deres nuværende situation, vil de fleste nok udtrykke en vis form for stolthed over den økonomiske udvikling. Mange er dog også klar over, at der ligger mange udfordringer for Kina i fremtiden, både økonomiske, sociale, politiske og miljømæssige.

4. Betyder Kinas udvikling noget for USA? Hvad?

De to store landes økonomier er i stigende grad afhængige af hinanden. Så ligesom det gavner danske borgere, er amerikanske borgere ofte glade for, at mange varer er blevet billigere efter, at Kina er begyndt at samarbejde og handle med omverdenen. Samtidig samarbejder USA og Kina også internationalt f.eks. om at afvikle Nordkoreas atomvåbenprogrammer.

5. Hvor kan jeg finde oplysninger om menneskerettigheder i Kina?

I Udenrigsministeriets egen landefakta for Kina hedder det:

”Udviklingen på retsområdet viser enkelte tegn på fremskridt, men der er fortsat betydelige problemer på menneskerettighedsområdet, ikke mindst hvad angår den udbredte anvendelse af dødsstraf, tortur og tilbageholdelse uden domfældelse. I 2007 genoptog den kinesiske højesteret sin hidtidige praksis med at gennemgå alle idømmelser af dødsstraf, hvilket ifølge iagttagere har haft en konkret betydning i kraft af færre sager, der medfører dødsstraf. Ytrings- og pressefriheden er fortsat stærkt begrænset og censur udbredt, om end der per 1. januar 2007 blev givet mulighed for udenlandske journalister til at interviewe kinesiske borgere uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Der føres streng kontrol med internettet og hårde sanktioner pålægges personer, der anvender det til politisk opposition. Specielt i Tibet og Xinjiang slås hårdt ned på etniske grupper, der udtrykker ønske om selvstændighed.”

Ikke desto mindre har den enkelte kineser i det lange perspektiv opnået betydelig større personlig frihed som følge af de seneste 20-30 års reformer.

EU fører en løbende menneskerettighedsdialog med Kina. Danmark har endvidere etableret et samarbejde med Kina om fremme af menneskerettighederne. Der ydes dansk støtte til projekter vedrørende retsreformer, migrantarbejdere og uddannelse.

Læs mere om dansk Kina-politik, herunder den danske holdning til menneskerettigheder i Kina her.

Med hensyn til menneskerettigheder og Kina, kan vi desuden henvise til en række hjemmesider, som udgiver publikationer.

1. FN i Kina: http://www.unchina.org

6. Hvor kan man finde statistiske oplysninger om Kina?

Man vil kunne finde statistiske oplysninger om Kina i bogen: ’China Statistical Yearbook’. Den udgives hvert år. Måske kan jeres lokale bibliotek skaffe den hjem. Det nationale kinesiske statistikbureau har også en hjemmeside, hvor oplysninger er tilgængelige: www.stats.gov.cn/english/
Derudover er her adresserne på en række hjemmesider, hvor der er mange andre informationer om Kina, som man måske kan få glæde af.

1. Regeringens hjemmeside: http://english.gov.cn/ - Indeholder generel information, fakta, politik etc.

2. Det kinesiske udenrigsministerium: http://www.fmprc.gov.cn/eng/

3. State Council Information Office: http://www.scio.gov.cn/ - Skriver blandt andet om den kinesiske regering politik og holdninger.

4. International Department of the Central Committee of the Communist Party China: http://www.idcpc.org.cn/ – dette er det tætteste, som man kommer på en hjemmeside for det kinesiske kommunistparti.

5. Prøv også Verdenshandelsorganisationens (WTO) hjemmeside: http://www.wto.org – og se, hvad de har om Kina.

7. Jeg vil gerne vide mere om klima og energi i Kina. Hvilke websider kan anbefales?

http://www.china.org.cn/english/environment/236955.htm finder du Kinas første såkaldte ’white paper’ omkring energiforhold og politikker fra d. 26. december 2007.

http://www.worldenergyoutlook.org/ finder du førende, internationale energianalyser og et link til særlige informationer omkring Kina og Indien.

Med hensyn til generel information om Kina (inklusiv vækst, inflation, etc.) er World Fact Book et godt sted at danne sig et overblik. Se også www.worldbank.org.

Ambassaden har også landefakta om Kina på

http://kina.um.dk/da/om-kina/landefakta-kina/

De statskontrollerede medier i Kina kan give dig en idé om hvad regeringen tænker og siger. Se for eksempel http://www.xinhuanet.com/english (Statens officielle nyhedsbureau).

Se også China Daily: http://www.chinadaily.com.cn/

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Indholdsansvarlig:

Ms. Eva Marie Bagge Steenberg
Ambassaderåd

Indenrigs- og Udenrigspolitik

Email: evabag@um.dk

Telefon: +86 (10) 8532 9922