Spring til indhold

Landefakta Kina

Her kan du læse om Kinas geografiske, demografiske, økonomiske og indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Folkerepublikken Kina - bedre kendt under dets uformelle navn Kina - blev etableret i 1949 og er inddelt i 22 provinser, fem autonome regioner, fire provinskommuner, to særlige administrative regioner og er arealmæssigt det fjerdestørste land i verden. Kina har en befolkning på mere end 1,4 milliarder mennesker, svarende til ca. en femtedel af jordens befolkning og er verdens mest folkerige nation.

Kinas Kommunistiske Parti etablerede i 1949 Folkerepublikken Kina. Siden etableringen af Folkerepublikken har Kinas Kommunistiske Parti styret landets politiske retning, mens den kinesiske regering er ansvarlig for den daglige ledelse af landet.

Den kinesiske regering rapporterer til den Kinesiske Folkekongres (National People's Congress). Størstedelen af medlemmerne af den Kinesiske Folkekongres er også medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti. Den Kinesiske Folkekongres er ikke direkte valgt af den kinesiske befolkning.

Kommunististpartiets magt i Kina er forankret i Kinas forfatning, hvori der står at Folkerepublikken bygger på socialisme med kinesiske karakteristika, under ledelse og vejledning af Kinas Kommunistiske Parti.

I dag ledes Kinas Kommunistiske Parti af generalsekretær Xi Jinping, der samtidig er præsident for Folkerepublikken Kina.

Kina er i dag verdens anden største økonomi og spiller derfor en nøglerolle i globale økonomi.

Den kinesiske økonomi har siden 1978 gennemgået en omstrukturering fra en statsstyret planøkonomi til en blandet økonomi, hvor markedskræfterne har fået et stort råderum.

Økonomiske reformproceser har gradvist reduceret andelen af statsejede virksomheder og givet det private erhvervsliv friere spillerum, og der er i høj grad blevet åbnet op for store udenlandske investeringer.

Investeringer i infrastruktur, produktionsapparat og byggesektor samt integration i verdensøkonomien i form af stærkt stigende udenrigshandel og
udenlandske direkte investeringer har spillet en afgørende rolle i landets vedvarende høje økonomiske vækst.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Danmark-Kina

Danmark-Kina
Danmark indgik i oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Politisk dialog, forskning, innovation og uddannelsessamarbejde samt samarbejde inden for klima, energi og miljø er blandt hovedprioriteterne i dette samarbejde, som har gennemgået en kraftig udvidelse de senere år på alle myndighedsniveauer.
I maj 2012 lancerede den danske regering sin vækstmarkedsstrategi med et styrket fokus på Kina. Strategien prioriterer handelsområder, hvor Danmark har specielle kompetencer eller en konkurrencemæssig fordel, såsom: urbanisering, vand- og miljøløsninger, energi og klima, landbrug og fødevarer, lægemidler, sundhed- og velfærdsteknologi, uddannelse og shipping.

Siden er det dansk-kinesiske samarbejde styrket, og i foråret 2014 var Kina vært for danmarkshistoriens største statsbesøg med deltagelse af Regentparret, danske ministre og en stor erhvervsdelegation. Derudover besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt Kina i sensommeren 2014. I 2015 fejrer Danmark fejrer 65 år med diplomatiske relationer med Kina.

 

Udviklingssamarbejde med Danmark
Danmarks bilaterale samarbejde med Kina omfatter projekter, der gennemføres af danske og kinesiske organisationer inden for områderne energi, miljø, menneskerettigheder og uddannelse.

Danmark har siden 2005 iværksat tre miljørelaterede programmer i Kina. Det førstetablerede er et klimaprogram, der dels støtter opbygningen af lokal kapacitet til udvikling af projekter under CDM (Clean Development Mechanism, en mekanisme under Kyoto Protokollen), dels identificerer CDM-projekter, fra hvilke den danske stat kan indkøbe CO2-kreditter.

I 2008 etableredes et B2B-program omkring miljø og energi. Samtidig indledtes implementeringen af Danish-Chinese Wind Energy Development Programme, som med 45 mio. DKK støtter forbedret integration af vindenergi i det kinesiske energiforsyningssystem. Programmet blev afsluttet i 2010. I 2009 blev der indledt et femårigt program for fremme af vedvarende energi med en samlet ramme på 100 mio. DKK. Programmet støtter etablering af et nationalt center for vedvarende energi (CNREC), udarbejdelse af strategier for anvendelse af vindenergi, biomasse og solenergi samt etablering af et nationalt informationscenter for vedvarende energi. CNREC åbnede i begyndelsen af 2012, og er en art tænketank, der formulerer strategier, handlingsplaner og lovgivning til fremme af vedvarende energi på vegne af den kinesiske regering. Centerets funktion og kerneopgaver er inspireret af danske erfaringer med udviklingen af energisektoren, og CNREC har allerede fra starten indledt et tæt samarbejde med en række danske institutioner, herunder Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen, Københavns Universitet, Energinet.dk samt Risø.

På vandområdet har Miljøministeriet indgået en samarbejdsaftale med både det kinesiske miljøministerium og det kinesiske vandressourceministerium. Samarbejdet foregår dels kommercielt med fokus på grundvandet i Shandong-provinsen, hvor grundvandsressourcen, vandforbruget, lovgivningen og beslutningstagerne kortlægges og analyseres, hvorefter Danmark (myndigheder, ambassaden og relevante virksomheder) kommer med anbefalinger bl.a. baseret på danske erfaringer og løsningsforslag.

Danmark og Kina har med UNDP’s mellemkomst indgået et samarbejde om at styrke anvendelsen af vedvarende energi i landområder i Ghana og Zambia: projektet blev sat i gang i sensommeren 2014.

Geografi og Demografi

GEOGRAFI
Hovedstad:
Beijing med 21 mio. indbyggere: iflg. 2013 folketælling
Areal: 9.597.000 km2: CIA World Factbook
Indbyggertal: 2013: 1,36 mia. eksklusiv: Hong Kong, Macao og Taiwan (1,38 mia. inkl.): World Bank
Befolkningsvækst: Gennemsnitlig pr. år i perioden 2004-2013: 0,52 % (World Bank)
Befolkningsammensætning: Kina består af 56 forskellige officielle etniske grupper:
Han (91,5%), zhuang (1,28%), manchu (0,84%), hui (0,77%), miao (0,71%), uighur (0,66%), tuchia (0,63%), yi (0,61%), mongoler (0,46%), tibetanere (0.42%), bouyei (0,23%), dong (0,23%), yao (0,18%), koreanere (0,15%), bai (0,15%), hani (0,11%), kazak (0,1%), li (0,1%) dai (0,09%), samt øvrige (0,78%) (2010 tælling)
Sprog: Officielt sprog: Mandarin-kinesisk (putonghua), der er undervisningssproget på alle skoler i Kina og kommer nærmest den udtale, der benyttes i Beijing. Blandt andre dialekter er de mest udbredte cantonesisk (yue), shanghainesisk (wu) samt hakka.
Dertil kommer de etniske minoriteters sprog, herunder tibetansk og mongolsk.
Religion: Ingen officiel religion. De fem største tilladte religioner er buddhisme, taoisme, islam, katolicisme (dog uden officiel tilknytning til Pavestaten) og protestantisme.
Tidsforskel: +6/+7 timer ift. Danmark ved hhv. dansk sommer- og vintertid (normaltid)

Økonomi

ØKONOMI
Indkomst per indbygger:

Kina er et ”upper-middle-income” land iflg. OECD’s klassificering
BNP 2013 (nominel): 6.807 USD (World Bank); BNP købekraftsjusteret: 11.87 USD (IMF)
Realvækst i BNP: 2013: 7,7 %, 2014: 7,4 %, 2015 (prognose) 7,1 % (IMF 2015)
BNP fordelt på sektorer: 2011: Landbrug 10,1 %, Industri 45,3 %, Service 44,6 % (CIA World Factbook, maj 2013)
Gældssituation: Offentlig gæld 39 % af BNP (2013 - IMF)
Arbejdsløshed: 4,1 % (2014 - IMF)
Valuta: Reminbi (RMB). International betegnelse Chinese Yuan (CNY)
Valutakurs: 100 CNY = 101,9 DKK (Nationalbanken 13. januar 2015)
Inflation: 2,6 % (IMF 2014)
Betalingsbalanceoverskud (% af BNP): 1,9 % (2013 – IMF)

REGERING
Statsoverhoved: Præsident Xi Jinping
Regeringsleder: Premierminister Li Keqiang
Udenrigsminister: Wang Yi

 

Økonomisk situation
Kina har gennemført betydelige økonomiske reformer siden 1978, og Kinas optagelse i handelsorganisationen (WTO) i 2001 har øget presset for gennemførelse af en række fundamentale økonomiske reformer. Det private initiativ har fået en stadig større rolle og økonomisk vægt i det kinesiske samfund. I erkendelse heraf har private forretningsfolk siden 2002 fået mulighed for medlemskab af kommunistpartiet, og en lov om privat ejendomsret blev vedtaget i 2007.
Kina har i de seneste tre årtier gennemgået en hastig økonomisk udvikling med gennemsnitlige årlige vækstrater på cirka 10 %, og i dag er Kina verdens næststørste eller største økonomi - afhængig af opgørelsesmetode. I takt med Kinas opstigning til ”upper middle-income country” er den gennemsnitlige købekraft vokset eksplosivt, og flere hundrede mio. mennesker er løftet ud af fattigdom. Investeringer i infrastruktur, produktionsapparat og byggesektor samt integration i verdensøkonomien i form af stærkt stigende udenrigshandel og udenlandske direkte investeringer har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Kinas økonomi. Udviklingen har også ført en stigende ulighed med sig; derfor har den kinesiske ledelse gjort en mere socialt afbalanceret økonomisk udvikling til en af sine vigtigste målsætninger.

Styrken af den kinesiske økonomi blev testet under den globale økonomiske krise. Da væksten så ud til at falde til under 8 % lancerede den kinesiske regering hurtigt en stor stimuluspakke og fulgte en meget lempelig pengepolitik. Resultatet blev en imponerende vækstrate på 9 % i kriseåret 2009, hvilket medførte, at Kina kom relativt uskadt igennem den økonomiske krise. Den ekspansive finans- og pengepolitik betød samtidigt, at overskuddet på betalingsbalancen blev mindsket som følge af øget import.

Kina har de senere år oplevet faldende vækst fra 10,4 % i 2010 til 7,4 % i 2014. Der er bred enighed om, at det lavere vækstleje må forventes at fortsætte, og at tocifrede vækstrater ikke igen bliver normen på det korte sigt. Den lavere vækst skyldes dels et fald i eksporten som følge af den globale finanskrise, dels en politisk omlægning af den kinesiske økonomi, hvor investeringernes bidrag til økonomien bliver gradvist mindre relativt til det indenlandske forbrug. Investeringernes andel af BNP i Kina er dog fortsat historisk høj (cirka 45 %), men der ses positive tegn på en rebalancering af væksten, idet forbrugets andel af væksten nu overstiger investeringernes ditto.

Kina står dog over for væsentlige strukturelle vækstudfordringer. Det er nødvendigt at skabe betingelser for bedre udnyttelse af både natur- og humanressourcer, håndtering af den fortsat kraftige urbanisering samt demografiske forandringer. Som det generelt påpeges af økonomer, er et mere effektivt finansielt system og en bedre udnyttelse af investeringerne i kapitalapparatet en forudsætning for, at en del af borgernes store opsparingsandel kan kanaliseres bort fra ejendomsmarkedet over til andre finansielle opsparingsformer. Boligpriserne er særligt i byerne stigende; på trods af boligmarkedets usunde tendenser vurderes der dog på kort sigt ikke at være udsigt til et kollaps. Der er i den seneste tid blevet foretaget en række vigtige initiativer og udmeldinger, der har sigte på at skabe et mere åbent og markedsbaseret finansielt marked.

Den voksende indkomstulighed er på sigt en udfordring for udviklingen mod en mere forbrugsdrevet økonomisk model, og den kinesiske regering har for nyligt lanceret en reform, der blandt andet skal øge under- og middelklassens realindkomster samt forbedre det sociale sikkerhedssystem. Der synes i Kinas topledelse at være en generel bevidsthed om udfordringernes omfang og karakter. Særinteresser i det kinesiske system, herunder magtfulde men ineffektive statsejede selskaber, der nyder godt af den nuværende økonomiske politik er imidlertid en udfordring for gennemførelsen.

Politik

Indenrigspolitisk situation

Ny politisk ledelse i 2012/2013
Kina har i de sidste årtier gradvist udviklet sig fra en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system i retning af en mere liberal markedsøkonomi med en væsentligt øget økonomisk - men også tiltagende social frihed - for den enkelte borger. Politisk er det kinesiske kommunistpartis (KKP) magtmonopol opretholdt, og egentlig opposition hertil accepteres ikke.


Kina gennemgik i 2012/2013 en overgang til en ny ledelse med den 12. Nationale Folkekongres i marts 2013 og den 18. Partikongres i november 2012, hvor såvel regeringens top som kommunistpartiets ledelse blev planmæssigt udskiftet. Syv personer trådte ud af den absolutte magttop, Politbureauets Stående Komité, som følge af alder; to blev siddende (Xi Jinping og Li Keqiang), mens fem nye kom ind. Den Stående Komité blev således reduceret fra ni til syv medlemmer.
Den nuværende sammensætning af den Stående Komité gør, at man i 2017 igen ventes at se en stor lederudskiftning, mens præsident Xi og premierminister Li vil blive. Den 18. Partikongres så også en betydelig udskiftning i den resterende del af Politbureauet. Det nye Politbureau, officielt den 18. Centralkomités Politbureau, består af i alt 25 medlemmer, inkl. dets Stående Komités medlemmer.
Lederskiftet i Kina blev endeligt fuldendt i forbindelse med den 12. Nationale Folkekongres i marts 2013, hvor Xi Jinping officielt overtog embedet som Kinas præsident efter Hu Jintao, mens Li Yuanchao blev udpeget som vicepræsident. Li Keqiang blev den 15. marts 2013 udnævnt som ny premierminister efter Wen Jiabao. Li Keqiang står dermed officielt i spidsen for Statsrådet, Kinas regering.


Kinesiske femårsplaner
Kinas 12. femårsplan gældende for 2011-2015 blev vedtaget i forbindelse med Kinas Nationale Folkekongres i marts 2011. Planen har stor strategisk betydning, idet den tackler nogle fundamentale og strukturelle problemer i den kinesiske økonomi. Fokus i planen er bl.a. på styrkelse af indenlandsk forbrug, modernisering af landbrugssektoren, balanceret regional udvikling, forbedring af befolkningens levestandard og styrkelse af den industrielle sektor i Kina samt udviklingen af nye strategiske industrier.  
I takt med den hastige økonomiske udvikling og stigende ulighed er korruption blevet et stort og stigende problem, hvis bekæmpelse den kinesiske ledelse har gjort til en politisk prioritet. Enkeltpersoner straffes i stigende grad for deres medvirken til korruption.


Udviklingen på retsområdet
I 2007 genoptog den kinesiske højesteret sin hidtidige praksis med at gennemgå alle idømmelser af dødsstraf, hvilket ifølge iagttagere har haft en konkret betydning i kraft af færre sager, der medfører dødsstraf. Ytrings- og pressefriheden er fortsat begrænset, og censur af traditionelle og sociale medier er udbredt ligesom visse udenlandske hjemmesider blokers, eks. Google og Facebook. Med mere end 513 millioner internetbrugere er internettet dog en meget anvendt platform for et stadigt mere vibrerende, aktivt og udviklende civilsamfund. Der føres dog streng kontrol hermed og sanktioner pålægges personer, der anvender internettet til politisk opposition.
EU fører en løbende menneskerettighedsdialog med Kina, og fra dansk side ydes konkret støtte til projekter vedrørende retsreformer, migrantarbejderes rettigheder, miljørettigheder og undersøgende journalistik.

 

Udenrigspolitisk situation
Kina giver internationalt og regionalt samarbejde øget prioritet og udfylder stadig mere selvsikkert rollen som økonomisk og politisk stormagt på regionalt og globalt plan. Kina søger aktivt at fremme en multilateral verdensorden og styrke sine strategiske relationer til andre aktører. Kinas deltagelse i fredsbevarende operationer i Asien, Afrika og Caribien, landets nøglerolle i de nu nedlagte sekspartsforhandlinger om Nordkoreas atomvåbenprogram og dets økonomiske og humanitære bistand til en række udviklingslande, herunder særligt i Afrika, vidner om en aktiv udenrigspolitik.

De politiske relationer mellem EU og Kina er de seneste ti år blevet stadig tættere med årlige topmøder. Arbejdet med videreudviklingen af et Strategisk Partnerskab mellem Kina og EU, vidner om parternes ønske om at styrke forholdet yderligere, hvilket også blev understreget i forbindelse med seneste EU-Kina topmøde november 2013. EU er i dag Kinas største samhandelspartner, og Kina er EU’s næststørste samhandelspartner.

Kinas forbindelser til USA bliver også stadigt tættere omend præget af spændinger, som bl.a. er afledt af mistillid på det militære område samt et stort kinesisk handelsoverskud over for USA. Kinas forhold til Taiwan har i en årrække været anspændt. Valget af Kuomintang-partiets Ma Ying-jeou til Taiwans præsident i 2008 har givet anledning til fornyede tilnærmelser mellem Kina og Taiwan; der er blandt andet etableret direkte fly- og postforbindelser mellem Kina og Taiwan. I august 2010 indgik Kina og Taiwan en omfattende økonomisk samarbejdsaftale (ECFA). En tilbagegang for Kuomintang i slutningen 2014 sætter dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne udvikling vil fortsætte. Danmark anerkender - sammen med det øvrige EU - princippet om ét Kina.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Indholdsansvarlig:

Ms. Eva Marie Bagge Steenberg
Ambassaderåd

Indenrigs- og Udenrigspolitik

Email: evabag@um.dk

Telefon: +86 (10) 8532 9922