Spring til indhold

Klima- og energisamarbejde

Denmark har en lang tradition for at anvende vedvarende energi og opretholde en høj energieffektivitet, og Danmark har vist, at det er muligt at forene økonomisk vækst og grønne ambitioner. På disse sider kan du læse mere om samarbejdet mellem Kina og Danmark om vedvarende energi og energieffektivitet.

""
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Det bilaterale energisamarbejde

Kina og Danmark har i mange år haft et tæt samarbejde inden for energi. I 1989 førte et dansk udviklingsprojekt til etableringen af Kinas første vindmøllepark og derefter et Sino-Dansk vindudviklingsprogram. Programmet har været med til at opdatere energistandarder og udvikle eksisterende regulering inden for vindkraftprojekter og har desuden kortlagt Kinas vindressourcer.


I perioden 2009-2014 har det danske-kinesiske vedvarende energiudviklings-program arbejdet for at udvide den vedvarende energisektor i Kina. Dette har resulteret i etableringen af Kinas nationale vedvarende energicenter, som i dag er anerkendt, både i Kina og internationalt, for at være drivkraften inden for kinesiske analyser af vedvarende energi. CNREC har et tæt samarbejde med danske energieksperter – herunder særligt eksperter fra Energistyrelsen.


Under det kinesiske statsbesøg til Danmark i 2012 blev der underskrevet en række Memorandums of Understanding mellem det danske Klima-, Energi- og Bygningministerium og den kinesiske pendant. Aftalerne og samarbejdet har siden da udviklet sig, så Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i dag samarbejder med følgende kinesiske myndigheder:

  • National Energy Administration of Peoples Republic of China
    o China National Renewable Energy Center
  • Ministry of Housing and Urban-Rural Development of Peoples Republic of China
  • National Reform and Development Commission of Peoples Republic of China
    o National Energy Conservation Center


Formålet med det bilaterale samarbejde er at udveksle viden og erfaringer om, hvordan man fremmer vedvarende energi og energieffektivitet, og hvordan man kan lade økonomien udvikle sig i en grøn og bæredygtig måde. Mere konkret viser samarbejdet sig eksempelvis ved udveksling af de unikke danske eksempler inden for integration af vindenergi.


Besøg Energistyrelsens hjemmeside for at få mere information om energisamarbejdet mellem Kina og Danmark.

Grønne muligheder for virksomheder i Kina

Vil du gerne vide mere om danske virksomheders muligheder i Kina indenfor energi og miljø?


Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Indholdsansvarlig:
Thomas Shapiro-Bengtsen
Specialattaché (Energi)
Email: thoben@um.dk
Telefon: +86 (10) 8532 9991